Når bleen er utæt


Oplever du at stofbleen pludselig giver våde bukser? Det kan det have forskellige årsager, og behøver ikke være fordi der er noget galt med bleen i sig selv.

  • Måske er dit barn gået fra at være en lille nyfødt (med mave på størrelse med et kirsebær), til at være et par uger eller måneder gammel. Her løber mors mælk ofte til, og undervejs i ammeforløbet vil barnet flere gange øge mælkeproduktionen ved appetitspring. Derfor er både indput og output sommetider noget der nærmest ændres over natten – Og derfor kan det ske at dine bleer “sådan lige pludselig” ikke holder tæt mere. Løsning = mere boost.

 

  • Det kan være fordi dit barn er i gang med et vækstspring, og derfor ændrer lidt facon. Det kan du afhjælpe ved at prøve at justere bleen lidt anderledes. Knap den ud eller ind i både længde og mave. Sørg for at bodystockingen ikke lige pludselig strammer midt på bleen.