Hjælp – Bleer til børn der tisser urimelig meget


Nogle børn tisser meget mere end andre – man skulle næsten tro de ville tørre helt ind. Nogen tror der er noget galt med deres bleer fordi barnet tisser igennem dem på 1/2 time, mens “naboens” barn måske kan bruge den samme ble en hel nat. Sommetider skal bleerne “strippes”, enkelte gange er der tale om utæt PUL eller dårlig pasform. Men ofte kan det også være helt simpelt: Dit barn tisser rigtig meget.

Hvilke bleer suger bedst?

Har du sådan en “stortissende unge”, så betaler det sig altså at gå efter stofbleer, der suger meget i sig selv. Der er heldigvis kommet flere og flere moderne stofbleer på markedet der tilgodeser stortissende børn. Her er et lille udvalg til dagsbrug som er testet og 100% godkendt af stortisseren herhjemme 😉

  • Leder du efter en ai2 ble? Så er Petit Lulu SIO klart den mest velsugende markedet. Hvis man tæller de sugende lag i bleen har den over dobbelt så mange som de fleste andre ai2-bleer. Har du en megatisser er denne ble altså ai2-løsningEN – Til dagsbrug. Skal du gøre den endnu mere åndbar og “u-igennem-tisselig” kan du bruge dine ai2-indlæg fra Petit Lulu med et lanolinbehandlet uldcover over.

Opdateres senere 🙂

  • Hvilke boostere er så bedst? Generelt handler det om at vælge boostere der passer godt til den ble, og det barn du har. Du kan læse meget mere om boost og få gode råd om materiale, pasform og “tykkelse” HER.

Natløsninger

Om natten har du brug for noget ekstra sugende. Mange børn har nemlig natbleen på i 10-12 timer i træk. Det sætter krav til sugeevnen, for dels er det jo vigtigt at sengen ikke er drivvåd, men også at bleen ikke er gennemblødt allerede kl 21 efter den først tissetår. Til børn der tisser meget plejer jeg at anbefale formsyede bleer om natten.

Til et barn der tisser rigtig meget er det helt oplagt at bruge en lanoliseret uldbuks som det yderste lag. Dels er det mere åndbart og behageligt, men det er også lettere at få en uldbuks til at passe over en rigtig stor og “velboostet” natble. Ulden suger også en del af urinen ind i buksen, det lyder ulækkert men faktisk er det både smart og de fleste oplever langt færre tisse-igennem-uheld med uld yderst end med PUL. Læs mere om uld HER.

Natbleer om dagen?

Ja, det kan man sagtens. To-delte systemer er måske “gået lidt af mode” til dagsbrug, og det er egentlig synd. For det er en virkelig nem, åndbar og behagelig løsning, især til et stortissende barn. Med uldbuks over er du “home safe”, men en god formsyet ble med PUL-buks yderst kan for de fleste børn sagtens holde 2-4 timer.